Hverdagspolitik - Fredagsbar - Skraldival
- Tid
- 15:15 - 17:00
- Sted
-
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A,
8600 Silkeborg - Vidensscenen
Tags
SkraldivalBibliotek
Silkeborg BibliotekTil denne Hverdagspolitik Fredagsbar er dagens tema Klima- og Miljøudvalgets arbejde.
Vi starter med et oplæg om den kommende Affalds- og Ressourceplan fra Rikke Bernth Fuks, der er miljømedarbejder i Silkeborg Kommune. Det skal blandt andet handle om, hvordan kommunen i højere grad kan arbejde med affaldsforebyggelse hos borgerne. Det vil vi også gerne høre jeres bud på.
Vi bliver fint gæstet af byrådsmedlemmerne Thomas Tonsberg Schlie (V) og Alexander Green (Æ), der begge sidder i Klima- og Miljøudvalget.
Kom og nyd en politisk samtale om klima- og miljødagsordenen i vores alle sammens Silkeborg med en kold sodavand eller øl i hånden og lidt salt til ganen.
Hverdagspolitik er et forum, hvor borgere og lokalpolitikere mødes og taler om de emner fra den kommende udvalgsdagsorden, som deltagerne finder mest relevante. Målet er at skabe et rum for god dialog, nærhed og forståelse i det lokale demokrati.
Samtalerne tager udgangspunkt i udvalgenes dagsordner. Vi afholder Hverdagspolitik 10 gange i 2026 – én gang for hvert udvalg. Vi veksler mellem morgen- og eftermiddagsmøder, og vi mødes typisk fredage eller mandage. Der deltager mindst to politikere til hvert møde fra det respektive udvalg.
Hverdagspolitik er en opdateret udgave af formatet Morgenpolitik. Hverdagspolitik i Silkeborg er blevet til i et samarbejde mellem den frivillige borgergruppe Sammen om Verdensmål Silkeborg og Silkeborg Bibliotekerne.