For børn
Grundlovsfest - ParagraFISK
- Tid
- 15:00 - 17:00
- Sted
-
Silkeborg Bibliotek
Hostrupsgade 41A,
8600 Silkeborg - Theodoras have
I anledningen af Grundlovsdag inviterer Kulturhuset 1B til paragraFISK, hvor vi blander paragraffer, bogstaver og grafiske mønstre og forvandler dem til flotte, farvestrålende fisk.
Vi laver fiskeskilte - eller paragraFISK - i børnedemokratiets tegn!
Hvad synes du er allervigtigst? Mere fredagsslik, flere venner til alle, eller noget helt tredje? Find på din egen børneparagraf, skriv den på din fisk og pynt den med mønstre lavet af både almindelige og utraditionelle stempler.
I får jeres paragraFISK med hjem, så de kan pynte på væggen til Grundlovsdag!
Workshoppen er gratis, og alle kan være med på bedste demokratiske vis.
Arrangementet er en del af Silkeborg Bibliotekernes grundlovsfest, hvor du d. 4. juni kan komme til forskellige aktiviteter, der fejrer og sætter fokus på det danske demokrati.